Information fra Arrildvand
Vi vil gerne takke alle, der har downloadet Målerportal-appen og registreret deres oplysninger, samt dem, der har sendt deres informationer til pn@arrildvand.dk.
Vi oplever desværre jævnligt, at vi mangler kontaktoplysninger såsom e-mail eller telefonnummer, når der opstår brud på vandledninger hos vores forbrugere. Dette kan resultere i store vandregninger og potentielle vandskader, som ellers kunne være minimeret.
For at sikre hurtig varsling anbefaler vi, at du enten:
✅ Downloader Målerportal-appen, som automatisk giver besked ved vandspild eller lækager.
✅ Sender din e-mail og telefonnummer til os, så vi har mulighed for at kontakte dig i tilfælde af en fejl.
Vigtigt: Vi kan ikke garantere, at vi manuelt vil kontakte forbrugere uden Målerportal-appen, da dette kræver ekstra administrativt arbejde. Appen overvåger derimod vandforbruget døgnet rundt og sender automatisk en advarsel, hvis der registreres lækage.
Både gamle og nye vandmålere udsender fejlmeldinger, men bemærk, at ældre målere ikke sender data dagligt, hvilket kan resultere i længere responstid.
Dette tiltag er frivilligt, men bør ses som en GRATIS ekstra sikkerhed og service.
Husk: Et konstant dryp💧 kan koste op til 3.000 kr. om året!
Med venlig hilsen
Arrildvand